Budapest - søndag den 12. februar 2017
Byvandring
På hotellet kunne man få champagne til morgenmad og det måtte vi da prøve. Det smagte OK. Morgenmadsbuffet’en var som forventet og vi forsynede os, så vi var klar til en god vandretur i byen.
Vi startede med at gå efter The Budapest Fish Festival, som bliver holdt omkring Vajdahunyad borgen en gang om året. Jeg havde læst, at man skulle prøve den fiskemandens suppe halászlé, så den gik jeg på jagt efter. Det var et stort marked og min suppe blev serveret flere steder. Vi så bl.a., at de var i gang med at koge suppen i flere kæmpestore gryder, der krævede en stige, for at komme op og røre i. Da vi havde skridtet markedet af, gik vi efter vores favoritsted. Her fik vi forskellige fiskeretter. Det smagte fint men suppen var ikke noget at skrive hjem om.
Vi blev enige om at gå ned mod floden Donau og finde en sporvogn. Vores guide fra i går havde anbefalet at tage sporvogn nr. 2, der kører langs med Donau. Vi var imidlertid nået et pænt stykke væk fra Donau, så der blev gået adskillige kilometer, før vi nåede frem til endestationen for sporvognen. Heldigvis holdt der en sporvogn og ventede på os. Vi placerede os i sædet og sporvognen kørte afsted. Perfekt timing!
Jeg tror, at der er mange byer, der har fortrudt, at de har nedlagt sporvognsruterne. De havde passet perfekt ind i det Københavnske byliv i stedet for, at man nu skal grave byen igennem, for at få metro. I Amsterdam har man beholdt dem og det fungerer godt og i Edinburgh er man netop blevet færdig med at etablere sporvogn mellem centrum og lufthavnen. Det er et hyggeligt indslag og en let måde at komme rundt – og samtidig se byen.
Linie 2 i Budapest var bestemt et godt tip, til at få set de mange bygninger, der ligger ned mod Donau. Sporvognen førte os helt hen til vores craft beer house, hvor vejret tillod os at sidde udenfor og nyde en god øl. I dagens anledning fik Lasse og jeg også bevilget en Laphroaig
Vi var ikke helt færdig med at kigge på byen, så vi vandrede lidt rundt. Ikke på må og få, for jeg havde plottet nogle spændende ølsteder ind på mit bykort, så jeg guidede efter, at vi kunne ramme en ny pub. På Élesztő Craftbeer Garden fik jeg endelig mulighed for at smage en ny ølstil, der vinder indpas overalt. New england IPA. Den smagte helt, som jeg havde forestillet mig. En meget mild og rund version af en IPA med masser af humlearoma – uden at være bitter. En super god stilart, når man efterhånden har fået nok af de amerikanske IPA’er. Baren tog desværre ikke kreditkort, så vi var en anelse begrænset, da vi ikke havde taget så mange kontanter med…
På vej tilbage mod hotellet, slog vi lige et slag ind i konceptpubben Pivo, der serverede OK øl i stilrene omgivelser. Ikke noget at råbe hurra for. Vi var da også de eneste gæster i lokalet…
Efter næsten 30 km. vandring den dag, var det vel OK med lidt afslapning på hotellet, før vi skulle på jagt efter aftensmaden. Men inden da var der lige en Ice-bar, som vi absolut måtte prøve. Her blev vi iklædt en kappe, så vi ikke kom til at fryse. Derefter blev vi lukket ind i et iskoldt lokale med is på væggene. Lokalet var forbavsende lille. Her var ikke plads til mange mennesker. Vi havde heldigvis stedet for os selv, mens vi nød en drink. De kaldte det en drink, men i min optik var det et shot, der blev serveret af glas, lavet af is – selvfølgelig. Vi grinte meget af, at de havde taget røven på os. Det var mange penge, vi betalte for at komme ind og stå med en dum kappe over os og nyde en lillebitte drink. Been there – done that! Hold jer væk
Til gengæld vil vi gerne anbefale Bangkok Thai restauranten, der ligger ganske tæt på vores hotel i centrum af Budapest. Her fik vi en fantastisk lækker omgang thaimad i hyggelige omgivelser. Der var ikke noget at sætte en finger på
Mætte og veltilpasse – men også trætte efter en masse kilometre i benene, tøffede vi tilbage til hotellet og kravlede i køjerne.
